Vi ser tilbage på 2018 og kan glæde os over rigtig mange gode mennesker og gode hesteoplevelser på Stutteri Amhøj.
Årets sidste ridetur var nytårskur med mange af vores opstaldere, og en fælles hyggelig afslutning med kransekage og bobler i rytterstuen.
På Stutteri Amhøj har vi også fået mange føl i 2018, det blev til 17 stk. efter Hraunar fra Horskilde, og det er med et stik i hjertet, at vi i 2019 sætter ham til salg. Hraunnar er en fantastisk avlshingst med det skønneste sind, og lige nu nyder Bo ham som ridehest.
Kirstine og Kenneth bor nu i Venning med Augusta og Petrea, og vi nyder alle, at de kun har gåafstand til Amhøj. Til 1. marts starter Kirstine igen ridehold.
Vi sender de bedste ønsker om et lykkebringende nyt år, og glæder os til mange fælles oplevelser i 2019