Gården er blevet et fantastisk samlingssted for mange mennesker, og hestefamilien består af tre generationer. Bedsteforældrene Bo og Birgitte, datter og svigersøn, Kirstine og Kenneth med børnebørnene, Augusta og Petrea. 
Jorden er dyrket økologisk siden 1999 med korn, ærter og kløvergræs til hestene. Vi har en del naturarealer til Fussing sø, som hestene afgræsser. Da mange arealer er sået med efterafgrøde, har vi mulighed for at lave vinterfolde til hestene på marker, der er rene for parasitter. 

Bedriften har modtaget Økologisk Arealtilskud til at omlægge og drive bedriftens landbrugsarealer økologisk. Formålet med tilskuddet er at øge det økologiske areal i Danmark og derved opnå en række fordele for miljø og biodiversitet.
Gården producerer hø til biogasanlæg i Foulum, og får dermed økologiske næringsstoffer retur til vores markbrug, og det giver os både landbrugsmæssige og miljømæssige fordele.

Arbejde og fritid flyder sammen og vi er meget enige om, at vores dyr på gården skal trives og havde et godt liv, og at jorden skal dyrkes økologisk. I 2018 fik Stutteri Amhøj tildelt CSR certifikat fra Randers Kommune som bevis for at virksomheden tilbyder meningsfulde praktik-, afklarings-, jobtrænings- og jobmuligheder for udsatte borgere og ledige på kanten af arbejdsmarkedet. 

Nyheder

På Amhøj sker der hele tiden mange ting. Vi dyrker jorden økologisk, avler, tilrider og træner islandske heste, har rideundervisning af voksne og børn, bondegårdsferie, weekendkurser, ridelejr, og turridning. Vi har også mange dejlige opstaldere, som skaber liv og glæde i stalden.

Følg Stutteri Amhøj på Instagram

Salg af sadler

Vi sælger sadler fra TØLTHESTER, og vi er meget tilfredse med at ride i virkelig gode sadler af høj kvalitet, og med de mange forskellige modeller særligt udviklet til islandske heste, er det nemt at finde en saddel, som ligger godt på alle vores heste.
Se mere om de forskellige modeller på: toelthester.dk